Tip:
Highlight text to annotate it
X
Formålet med at lave en strategi for digital velfærd er at gøre tilbuddene bedre,
og udvikle de tilbud, vi kan give til vores borgere med fokus på at finde de løsninger,
der kan give dem endnu bedre livskvalitet.
Så det er en af de ting, der er vigtig ved at have en strategi.
Hele tiden at have fokus på at forbedre den indsats, man laver.
Det handler jo i virkeligheden om enorme landvindinger, om at give folk frihed.
Det kan også handle om ældre, der kan få en GPS.
Ældre som vi ellers kunne blive angst for kunne blive væk og kunne blive udsat for
frygtelige ting,
fordi vi ikke kunne finde dem.
Det kan også være en, der har ADHD og som pludselig kan få hjælp til at få struktureret
sin hverdag.
Så på den måde kan man sige, om man kigger på mennesker med handicap, eller ældre eller
andre,
der har forskellige funktionsnedsættelser, så er der indenfor velfærdsteknologien så
uendeligt mange muligheder
for at skabe bedre livskvalitet til lige præcis den gruppe borgere.
Og det er det, jeg synes, er så fantastisk ved denne her strategi.
Strategien kan forbedre borgerens kontakt til det offentlige ved, at det offentlige
bliver bedre til at tale sammen.
Vi har blandt andet på børneområdet lavet it-systemer, der gør at en kommune nu får
meget bedre mulighed for at holde styr på de borgere, som den har.
Og det vil sige, at en nomadefamilie, som er en familie, der typisk vil ligge
og flytte rundt fra den ene kommune til den anden måske for at undgå tvangsfjernelser,
at der bliver papirerne ikke lige pludseligt tabt.
Så både for den udsatte borger, men også for kommunen,
der nu får meget bedre mulighed for at vide, hvad der foregår i de her familier og kunne
give den rigtige hjælp, er det her altså en rigtig god ide.
Noget af det, der er vigtigt, for at strategien for digital velfærd lykkes, er,
at vi indser, at alle mennesker står på forskellige udgangspunkt.
Der er nogen, der er meget fortrolige med teknologi, og så er der andre, der skal have
hjælp,
men fælles for os alle sammen er, at hvis vi formår at få bragt de ressourcer i spil,
der er i det her,
så vil der være et enormt potentiale, både for de enkelte borgere, men også for samfundet.
Noget af det, der er rigtig vigtigt, er også at have fokus på, hvad muligheder, der er
for borgere, som har det svært. De har behov for social kontakt og for nærvær.
Det skal man jo ikke komme og erstatte med digital velfærd,
men noget af det, man kan, er, at frigøre ressourcer, så noget af det,
der bliver brugt på lidt kedeligt papirarbejde bag skrivebordet,
i stedet kan omsættes til lige præcis det.
Der skal flere ting til, for at strategien lykkes.
Vi skal have udviklet tilbuddene, men vi skal også sørge for,
at borgerne føler sig trygge i alt den omstilling, som vi som samfund sætter gang i.
Som Social- og Integrationsminister vil jeg i hvert fald, gøre hvad jeg kan for, at sørge
for,
at vi har de løsninger, der skal til, så alle uanset hvilket udgangspunkt de har,
kan være helt trygge ved den omstillingsproces, som vi går i gang med i det offentlige,
der drejer sig om at anvende teknologi og også velfærdsteknologi langt mere.