Tip:
Highlight text to annotate it
X
It og digitalisering spiller en afgørende rolle på de videregående uddannelser.
Øget anvendelse af it skal sikre bedre kvalitet og fleksible uddannelser. Til gavn for den
enkelte. Og til gavn for samfundet.
Og den enkelte studerende skal være klædt på til en digital virkelighed, uanset hvilken
uddannelse man vælger.
Regeringen har ambitiøse målsætninger for moderniseringen af den offentlige sektor.
En forudsætning for moderne og smart offentlig service er, at de velfærdsprofessionelle
har de rette kompetencer.
Det gælder sygeplejersken, der skal kunne bruge digitale systemer til at sende oplysninger
om en patients sår hjemme fra patienten og ind til en specialist, der giver anvisning
om behandling.
Det gælder den enkelte skolelærer, der skal kunne skrue en undervisning sammen, hvor digitale
læremidler øger kvaliteten,
giver bedre indlæring og et mere individuelt læringsforløb for eleverne.
Derfor skal de studerende på de store velfærdsuddannelser være godt klædt på til den virkelighed,
de møder,
når de er færdige på uddannelserne. Og det kræver god undervisning, relevant praktik
og en god overgang fra studier til arbejdsliv.
Vi er allerede i gang. I reformen af læreruddannelsen indgår it i alle relevante kompetencemål.
Og i reformen af den kommende pædagoguddannelse vil vi også have fokus på at integrere it
i uddannelsen.
Vi ved, at fra undersøgelser af gymnasieelever, at it-understøttelse af undervisningen kan
bidrage til at fremme motivation,
kreativitet og samarbejde mellem eleverne. De erfaringer skal vi også bruge i forhold
til de videregående uddannelser.
Ved at bruge it i undervisningen på de videregående uddannelser,
så kan vi styrke kvaliteten og samtidig sikre et bedre match til de udfordringer, der venter
efter studierne.
Målet er derfor, at it er en naturlig og integreret del af undervisningen på alle
videregående uddannelser,
lige fra optagelse og undervisning til eksamen.
I år er det første gang, at det er obligatorisk at søge optagelse digitalt, og nu skal vi
videre ad den vej.
Ansvaret for anvendelsen af de digitale muligheder er naturligvis forankret på den enkelte institution
og hos den enkelte studerende.
Men vi skal sikre, at rammerne er de rigtige, at vi kan dokumentere gevinsterne
og at vi løbende følger udviklingen i kravene til digitale kompetencer.
Digitale løsninger understøtter samtidig et fleksibelt uddannelsesudbud.
Det kan eksempelvis være for ældre studerende med familie eller studerende, som opholder
sig i udlandet,
eller som en del af efteruddannelse.