Kun tiden lærer os forskellen
på sandhed og legende.
Nogen sandheder overlever ikke tidsalderen.
Men legenden om et barn med blå øjne,
vil leve for altid.
Og blive hvisket med alle fire vinde,
med det store hvide bjerg.
Vi, de Yagahl, var jægere af de
mægtigste af alle bæster.
Men vores verden skulle snart
begynde at tage forandring.
Manaks kom senere og senere til vores dal.
Og der var tider, hvor de slet ikke kom.
Vores jægere voksede urolige.
Og med vores folk, voksede sulten.
Kun en iblandt os, den vi kaldte gamle mor.
Den sidste af hendes slags,
kun hende der kunne snakke til ånden af jorden.
Og spørger om visdom til faderen,
om at redde vores folk.
Mange gange hun spurgte.
Indtil en nat, de svarede hendes kald,
Og sendte os et tegn.
Et tegn, til begyndelsen af slutningen.
Vi fandt hende i bjergene.
Hun holdt ved en død kvinde.
Fædrene havde sendt hende.
Hun kom for at fortælle os.
Om de firbenede dæmoner,
der ville afslutte vores verden.
De ville komme til vores dal, på den tid.
Vi gik på vores sidste jagt.
Men frygt ikke.
Fra denne jagt, vil en kriger melde sig.
Og denne en, vil blive hans kvinde.
De vil lede os ind til et nyt liv.
Hvor Yaghahls ikke mere vil sulte.
Denne nat. Gamle mor kunne ikke se
ansigtet på den kriger der var snakket om.
Men hun vidste at barnet med de blå øjne.
Var en velsignelse hun måtte forsvare.
For vores folk, var hun Evolot, et løfte om livet.
For en dreng kaldt DLeh,
var hun meget mere end det.
Kun en af Yagahl, troede ikke på gamle mors spådom.
Den unge drengs far.
Den som bar det hvide spyd,
og blæste i fløjten til jagt
Jeg vil holde udkig efter din søn,
som var han min egen,
Ved jeg du vil. Men lov mig du ikke vil
fortælle ham hvorfor jeg rejste.
Vi kan ikke vente på den sidste jagt.
Kast igen. Godt kast.
Ka'Ren.
Ka'Ren.
Nej, ikke dig..
Din far har efterladt vores folk. Gå væk.
- Du må vinde Ka'Ren!
Lad ham være!
Ka'Ren, jeg sagde, lad ham være!
- D'Leh...
- Han er søn af en kujon.
Du siger aldrig det igen.
Ingen af jer.
Du er alene. Kan du li mig?
Hvad der sket med dit folk?
De blev slagtet.
Af firbenede dæmoner.
Du vil aldrig blive alene, Evolot.
Kan du se lyset?
Det der?
Det bevæger sig ikke omkring skyen,
som de andre gør.
Det lys er som dig, i mit hjerte,
Det vil aldrig forsvinde.
Vil det aldrig forsvinde?
Nej. Aldrig.
Evolot, kom her.
Gå ikke for langt væk, uden at sige det.
Og i mange måneder,
Evolot og DLeh kiggede på hinanden.
Og kærligheden i deres hjerter
voksede sig stærkere.
Indtil, endelig, efter mange år.
Dagen hvor deres sidste jagt ankom.
DLeh, hvor længe skal vi holde udkig?
Indtil Manaks kommer.
- Og når de kommer?
- Ved jeg ikke.
- DLeh, hvornår bliver jeg en jæger?
- Når du stopper med at stille så mange spørgsmål.
Store jæger TicTic kom til gamle mors hytte.
Hun tænkte, tiden til spådommen var kommet.
Hun fortalte ham om,
ikke at dræbe Manaken i denne jagt.
Hun tror Karen vil vinde det hvide spyd.
Og forlange Evolet.
Baku, se hvad jeg fandt til dig.
Ved du hvor god en jæger Karen er?
Vi må løbe væk.
Sammen kan vi krydse de store bjerge.
Forlade vores folk?
Som min far?
Det kan jeg ikke gøre.
Jeg har ventet så mange måneder.
Den eneste måde vi kan blive sammen.
Jeg må dræbe Manaken.
De er her! De er her!
Kig!
Se hvor mange de er!
I dag, vil jeg ikke gennembore hjertet af Manaken.
Det vil være en af jer.
En af jer vil gøre krav på det hvide spyd.
Må fædrene af Yagahr og sjælen af de
mægtige Manaks, vælge den bedste af jer.
- Ka'Ren, Du har det første kast.
- Ka'Ren, Manaken er din.
Du vil være vores leder.
D'Leh, hvad med dig?
Jeg vil vinde Evolot.
Alt sammen, i et.
Tic'Tic har fundet den ledene tyr.
Slap af! D'Leh!
De bryder op!
De kommer tilbage!
Baku, de kommer!
De kommer! De kommer!
De er...
Den sidste kommer nu.
Det er en stor tyr.
D'Leh kommer!
Ka'Ren, gør dit kast!
Hold ham tilbage!
Han er for stærk.
Lad os gå KarRen.
- D'Leh, vi er nød til at gå.
- Jeg kan ikke. Min hånd er fanget.
Se, Se!
Det er D'Leh!
Du dræbte ham!
Helt alene!
Ingen andre har nogensinde gjort det.
Det var modigt.
DLeh har dræbt Manaken.
Han slap ikke nettet.
Han var den eneste.
Hvad venter du på?
Vise sjæl, jeg dræbte Manaken.
Jeg kræver det hvide spyd.
Og med det min kvinde.
Evolet.
Fra den dag af, var DLeh ikke længere en søn
af en kujon.
Nu vil Yagahl, ære hans navn
For at bringe dem velsignelse af Manaken,
for en sidste gang.
Og tro gamle mor var tilfreds i hendes hjerte
At se Evolot så glad
Hun frygtede hendes sjæl.
Den som havde slagtet det største bæst
Ikke havde modet, som hvor den var kom fra.
Hvorfor fejrer TicTic det ikke med os?
- D'Leh?
- Der er noget jeg må gøre.
Hvad vil du?
Jeg var ikke tapper.
Og jeg jagtede ikke en.
Fædrene af Yagahl, leger med os i dag.
Hvad skal jeg gøre? Hvis jeg gi'r afkald på det
hvide spyd, gi. r jeg afkald på Evolot.
Det kan jeg ikke gøre!
Er hun værd at opgive?
Det er ikke den måde Yagahls vil gøre
krav på det hvide spyd, som er en løgn.
- Jeg gi'r det det hvide spyd tilbage til TicTic.
- Hvorfor vil du gøre sådan noget?
-Jeg dræbte ikke Manaken Evolot.
-Jo du gjorde, du holdt fast i nettet.
Nej, jeg løj!
Jeg prøvede at give slip ligesom alle de andre.
Men min hånd sad fast.
Så løb Manaken ind i mit spyd.
Jeg gjorde ingenting!
Evolet, husker du hvad jeg fortalte dig om lyset?
Jeg føler stadig det samme.
Du vil altid være i mit hjerte.
Det vil aldrig forsvinde.
Men stadig...
Opgi'r du mig?.
Natten hvor den store hvide regn vil
komme til dalen, af Yagahl
Og som en frysende regn, sørgelighed vil
falde over DLeh´ss hjerte
Og med den hvide regn,
kommer de firbenede dæmoner
Bliv her.
Moha!
Pas på!
Dræb dem ikke...
...Tag dem til fange!
Baku, Kom nu! Gem dig derinde!
Vi kunne ikke hjælpe dem.
Bind hende til min hest.
Lad mig...
Lad mig gå!
-Hvad er det du gør?
- Jeg går efter dem.
Over det store bjerg?
Jamen det er umuligt.
De kom over det store bjerg, gjorde de ikke?
-De er dæmoner, måske kan de flyve?
-Jeg så ingen vinger på dem, gjorde du?
Du tror du kan bringe dem ned alene?
Hvem er du?
Han er ikke alene.
Jeg går med ham.
Jamen uden de andre jægere, vil vi alle dø.
-Jeg vil også med.
- Nej Baku, du bliver her.
Men dig, Ka'Ren, du må gå med ham.
Rør mig ikke!
Og da de sagde farvel til de ældste
og børn af vores folk
Den vise sjæl af Yagahls
Velsignede dem og deres spyd, med hinanden
Gamle mor, nu vil de aldrig
kunne blive jægere igen
Men krigere siden.
Det er ved at blive mørkt, så vi overnatter her.
Nej, vi forsætter. Vi er tæt på.
Jeg kan ikke se i mørke, kan du? Vi bliver her.
Vi spiser og sover.
Hvorfor bær' du ikke på det hvide spyd?
Er du bange?
- Svar!
- Ka'Ren, Gå til ro.
Baku? Baku!
Hvad laver du her?
- Gå hjem!
- Jeg kan ikke hjælpe dig.
-Jeg kan bære vand flasken.
- Gå hjem!
De myrdede min mor.
Han er et bånd.
Han vil kun sænke os.
D'Leh, Jeg er tørstig.
-Ilden lever stadig i disse sten.
- D'Leh!
Hun er i live.
Vi må skynde os!
Hvorfor fryser gamle mor?
Hvide regn, er ikke en ven af jægerne
Det slugte alle de skjulte tegn
af de stjålne brødre og søstre.
Det var nu Fædrene af Yagahls
der skulle vise dem deres vej.
Og de vandrede i mange dage og nætter til
et fjernt land
Hvor de store bjerge ente
Og hvor historien om drengen med
de blå øjne begyndte
Stedet hvor de firbenede
dæmoner havde dræbt Evolots folk
Vi har vandret i mange dage nu,
og stadig ingen tegn.
-Måske har de vinger.
- Måske har de.
Men vores brødre og søstre har ikke.
Glem ikke at tygge.
Denne heks laver tegn.
Hun er sort uheld.
Jeg kan li din sjæl...
Men jeg er nød til at ødelægge den.
Måske har hun kun tabt den.
- Den er her ikke.
- Baku, Bliv tæt sammen.
Hvad var det?
-Vi må løslade dem i nat.
- Ikke i nat.
Det her er ikke et godt sted.
De ved der er fare derude, og de holder
et skarpt udkig.
Vi gør det samme.
Jeg går først.
Så Ka'Ren, Og så dig.
D'Leh! kom!
Jeg forstår din smerte.
Men du må være tålmodig.
For min læremester...
...Dit onde varsel virker måske. <
Men for mog...
...Gør det ikke.
D'Leh!
Jeg vil aldrig forlade dig igen.
Denne vej!
Gå!
D'Leh!
Løb!
Herover! Denne vej!
Ka'Ren!
Løb! Løb!
Tic'Tic! gå!
Tic'Tic!
D'Leh, Evolet, Herop!
- D'Leh!
- Jeg fanger drengen!
- Nej, gå ikke!
- Jeg kommer tilbage til dig, det lover jeg.
Baku!
Du skulle ikke være her.
Hvem er han?
Jeg tror han snakker om DLeh.
Prøv det igen...
...Og jeg vil dræbe jer begge.
Aldrig...
...Aldrig løb fra mig igen.
D'Leh vil komme tilbage, det lovede han mig.
- Ka'Ren, tror du stadig han er i live?
-Det betyder ikke noget nu.
Han prøvede at redde os!
Tilgiv mig, Tic'Tic.
Jeg skulle have lyttet til dig.
I aften vil jeg skaffe jer mad.
Gamle mor så over deres rejse,
med al hendes styrke
Og hendes sjæl, var altid ved deres side
Men denne nat, kunne hun ikke herske
over kræfterne af denne verden
Og heller ikke stoppe vandet af havene
D'Leh var nød til at møde det store bæst alene,
som herskede i dette land
Spis mig ikke, når jeg sætter dig fri!
- Jeg frygtede du var død.
- Frygt mig ikke.
Kig, derover.
Der var et angreb, jeg hørte dem skrige.
Det er hvor de kig hen.
Tic'Tic, flyt dig.
Kom!
D'Leh, kom tilbage.
Flyt dig!
Du må huske mig. Jeg gav dig liv.
Taler du med spydet Tooth?
Hvordan kan i snakke vores sprog?
Jeg kan ikke li Naku føde?
Det anderledes, men godt.
-Vi kom over fra bjergene.
- Vi ved hvor du kom fra.
Hvordan ved i det?
Og hvordan kan i snakke vores sprog?
En mand kom fra bjergene før dig.
Han kiggede efter et nyt land.
En vis man sagde vi skulle lære det her sprog.
Dig- Du har hans ansigt.
Hvad skete der med ham?
Han tog af sted for længe siden.
Af sted hvorhen?
Kom.
Da din far kom til os, blev han min ven.
Men så tog den onde sjæl din far.
Ligesom mange af vores folk.
De bringer dem til reden af de store fugle.
Og flyver over sandet.
Hvor tager de dem hen?
Til Gudebjerget.
Ingen er nogensinde kommet tilbage.
Vores vise mand, siger du vil lede os.
Mig?
Vi har fået det fortalt.
En dag, vil den ene komme.
Hvem vil befri vores folk.
Den som snakker med spydet Tooth.
Og som de tapre folk af Naku,
begravede deres døde
Sendte de ord til alle stammer i landet
At dem som ville snakke med spydet Tooth,
var kommet
Deres kald, var et kald for krig
Hvorfor tror du jeg kan befri deres folk?
Der er noget du må vide omkring din far.
Da din mor døde under din fødsel.
Påtog din far sig ikke kun ansvaret for dig.
Men alle i landsbyen.
Vi sultede.
Han kunne ikke vente på gamle mors
spådom gik i opfyldelse.
Din far løb ikke væk.
Han rejste for at redde vores folk.
Hvordan kunne du lade mig tro alt det dengang.
At min far bedrog os?
Fordi han ønskede det den vej..
Din far bar det hvide spyd.
Han frygtede da han rejste,
at andre ville følge efter ham.
Og opgive vores folk.
Og hvorfor fortæller du mig det her nu?
En god mand.
Tegner en cirkel omkring ham selv,
og tager vare på dem inde i den,
Hans kvinde, hans børn.
Andre mænd tegner en stor cirkel,
og bringer indeni deres brødre og søstre.
Nogle mænd.
Har en stor skæbne.
De må tegne en omkring dem selv.
En cirkel som omgiver mange, mange flere.
Din far.
Var en af disse mænd.
Du må vælige for dig selv.
Hvorvidt du er også.
Det her er Kawu, den hurtigste løber.
Han bringer stemmer til folket, som lever den vej.
De stjal mange flere mænd.
Og nu er de ved at flytte dem, til de store fugle.
Hurtigt.
Vi må finde dem, før de når frem til disse fugle.
Du har ingen kvinde?
Dagen før du kom.
Tog de hendes liv.
Og de stjal vores søn.
Jeg er Baku.
- Tudu.
- Nej, jeg er Baku.
Baku, Tudu.
Baku, Tudu.
Han dræbte ham, du må hjælpe.
Lad ham gå!
For at glæde din heks...
...Slår du mig?
Bare prøv...
Du vil beklage det.
Ordene af Naku, rejste hurtigt.
Og fra alle vinde kom mange krigere.
TukTuk,
Som bevægede sig som en stor løbene fugl,
og gemte deres øjne bag træer.
Stammen af Kuura, de er små,
små vores egne små er
Og fra dalen uden sol,
kom dem med blod på deres hoveder.
Men de stærkeste af dem alle var Huta.
Deres leder snakkede for alle krigere af landet.
Forti ham, at hvis hans folk går uden os,
slår vi dem ihjel.
Han siger du er den eneste dreng.
Fordi jeg er ældre end jeg ser ud.
Quina er en Hoda. Hoda le ikke.
De vandrede hurtigere og hurtigere,
og hvilede ikke for at spise eller sove.
Og flere spyd samlede sig
for hver en dag der gik.
Til floden... hurtigt!
Dette ord "Yahala" hvad betyder det?
Det er dine ord: " Vi må slå dem ihjel "
De store fugle er ankommet.
Evolet!
Evolet!
Baku, D'Leh's er her!
Tudu, manden med det spyd, han vil ikke give op.
Ham og hende.
Måske har drengen ret.
DLeh kan ikke flyve over vandet som de kan.
men hvem ville kunne kæmpe mod så mange spyd?
Denne flod bevæger sig som en slange i solen.
Han siger øjet af slangen hviler under solen.
Og under månen bevæger den sig ikke.
Er der en kortere vej, til hovedet af den slange?
Du må kigge udenfor det store sand.
Men ingen kan vandre så langt.
Bjergene og sandet, de ser alle ens ud.
Og vi vil tabe vores vej.
Vi vil alle dage.
Vi vil finde hovedet på den slange.
Og vi vil befri vores folk.
Vi må hvile os.
Manden fra floden, han har talt sandt.
De har vandret i cirkler i mange dag,
og tabt deres vej.
Og slanges øje var ingen steder at finde.
Du må glemme...
...at manden som følger dig.
Ingen andre har aldrig...
...Krydset havet at sand.
De vil alle dø.
Tic'Tic, Tic'Tic... Jeg har fundet slangens øje!
Kan du se det lys? Det der?
Husker du hvad flodfolket sagde?
Det hviler ikke under solen, men under månen.
Det flytter sig ikke.
Nakudu, forti dem hvad jeg har sagt.
Den vil lede os til hovedet på slangen.
Og som da den sidste måne kom til dalen af Yagahl.
Så det ud til at al humør havde forladt
den gamle mor.
Hun spiste eller snakkede ikke i mange måner
Fordi hun vidste der var en sidste
skæbne at udføre.
Vise Ånd.
Det er mig, Katan.
Gudebjerget.
Og hovedet på slangen.
- Evolet, er du okay?
- Shh, snak ikke.
Baku, kom her!
Hvordan kan man gøre sådan nogen ting
imod en far af Manaken?
De er ikke mænd som os Baku.
Men hvad er de så?
Nogen siger de kommer fra stjernerne.
Andre tror at de flød tværs over det store hav.
Da deres land, sank ned i havet.
De må arbejde hurtigere!
Hvad skal jeg gøre,
store gud?
Ofre en.
Store gud er ikke tilfreds...
Bring ham en ofring.
Der er for mange af dem, til enhver af os.
Ingen kan slagte dem.
Nej, D'Leh.
Den eneste magt, til at gøre deres arbejde.
De er endnu flere.
Tror du de vil kæmpe mod os?
Det er hvad du skal finde ud af.
Behold denne til dig selv.
D'Leh! D'Leh!
Vær ikke bange, Baku.
Jeg bringer dig hjem.
- Hvor er Evolet?
- Kvinden der sover i forskellige hytter.
Men jeg så hende i dag.
Tic'Tic venter med mange spyd, ved sandet.
De har dræbt Moha i dag, han blev ofret.
Det er min skyld, der er det her forfærdelige rod.
Jeg behøver din tilgivelse.
Faderen valgte dig til at lede os.
Og vi vil stå ved din side.
Forti dem hvor mange spyd vi har.
Hvor mange spyd vi har, betyder ikke noget.
Mænd kan ikke slå guder ihjel.
Han har magiske kræfter.
Han snakker med spydet Tooth.
Han siger den blinde mand
ved meget omkring guderne.
Han var engang deres tjener, men løb væk.
De har gemt ham her lige siden.
Vise mand-
Forti os mere om de guder.
Der var tre, men nu er der kun en tilbage.
Der må være en vej at besejrer ham på.
Han sagde en gang, og kun en gang, hørte han guden.
Snakke om en han frygtede.
De har en fortælling om en som bære på et mærke.
Som du kan se i himmelstrøg om natten.
De kalder det Uruana, " Mærket af en jæger ".
Den lysende stjerne af alle himle.
Han spørger om du har det mærke af en jæger.
Uden mærket, kan du ikke slå guden ihjel,
Vent, vent mærket på din arm.
Hvor fik du det fra?
- Manden som reddede hans liv.
- Hvor er han?
Hans knogler er begravet i sandet,
med alle de andre.
Han vil vide hvorfor du spørger til denne mand?
Han var min far.
Spørg ham hvor Tic'Tic er.
De kom over os.
Jeg er fuld af dage.
Store jæger, sig ikke sådan noget.
Vi behøver dig.
De vil ikke kæmpe med os
De har deres egne profet.
En profet har mange ansigter,
mange måder at blive til sandhed.
Din far- Han gav denne til mig.
- Nej, store jæger, den er din-
- Tag den.
Vær som din far.
Vær som din far
Vær som din far.
Kom til mig.
Jeg sætter dig fri...
...Nu vil jeg lave dig til min.
Du stjal en slave fra den almægtige.
jeg ejer hende.
det er ikke noget for dig at sige.
Giv den til mig.
Giv os knivene.
se på hendes ar...
...De er fra...
...Mærket!
Vi har fundet mærket!
På en slaves hånd!
den almægtige,
tør jeg ikke vove...
...Fortæt mig hvad vi har fundet.
Tal til mig!
Mærket...
...Af jægeren!
Det kan det ikke være!
D'Leh-
Jeg ved hvordan det føles at miste en god ven.
Din far var min.
Jeg kan knap nok huske ham.
Han huskede dig.
Hans hjerte gjorde ondt,
når snakken om en dreng bag ved det store bjerg.
Han var ved at klargøre sig til at tage
tilbage til dig.
Men så blev han fanget.
D'Leh-
Mændene venter.
Vi, folket af Yagahls.
Jager det største af alle bæster, Manaken.
Han er stor og vi er små,
og stadig slår vi ham ihjel.
Fordi vi jager sammen, som en.
Når solen står op.
Vil vi møde vores brødre og søstre på Gudebjerget.
Og overbeviser dem om og kæmpe med os.
Sammen, som en.
Hvad sker der?
Hør, Baku, i dag må du blive en jæger.
Mig?
"Yahala. "
Tag det tilbage den almægtige.
Stille, forræder.
Hvordan kan arret være mærket?
Fornærmede dig dem?
Meget forsigtigt,
den almægtige...
...Mange gange.
Hvad ved hestemanden ellers?
En mand fra Bjerget...
...følger hende med mange krigere.
Så er krigeren ankommet!
Se. Den der.
Baku, vi har fundet den rigtigt tyr. Gå.
¡Quina, Ikke endnu!
Nu!
- Hvad gør vi?
- Vi må bare kæmpe.
Ka'Ren, se!
Vi må alle sammen op på rampen, Gå, Gå.
Ka'Ren! Nej!
Slaverne kommer!
Hun vil stoppe dem.
Tag hende udenfor...
... Og flå hende fra hinanden.
Stop!
Han siger den som har fulgtes med denne kvinde,
skulle komme tilbage.
Eller hun vil dø.
Som denne forræder.
Drag tilbage til dine bjerge. Du kan tag din kvinde.
Fordi jeg accepterer hans tilbud.
Forti ham jeg acceptere.
Forti ham!
At jeg vil tage alle mine folk med mig.
Hver og en Yagahl.
Forti ham!
De er dine.
Spørg ham hvad der vil ske med de andre?
De tilhøre guden, siger han.
De vil gøre hans arbejde, for altid.
Nej.
De vil ikke.
Han er ikke en gud.
D'Leh!
Evolet!
Hjælp! Hjælp!
Hun bløder!
Du vil heller ikke få hende.
Du kom for mig
Nej, nej, lad være. Nej.
Du kom for mig
Please. Please.
for at have rejst så langt
For at havde vandret til enden af verden
For at slå ham de kaldte den almægtige ihjel
Kun for at vende retur uden Evolet,
det var ikke hvad gamle mor havde forklaret.
Men lige som hun var væk fra ham for altid,
Begyndte legenden om drengen med de blå øjne
begyndte.
Evolet havde bragt et løfte om liv til vores folk.
Og nu, med hendes sidste åndedræt,
Gamle mor, havde givet det tilbage.
Din far ville have dette bragt tilbage til dig.
Det vil føde dit folk.
Forti dem folket af Yagahl, tak til Naku Folket.
selv tak, Broder Nakudu.
Mit hjerte går med dig, broder DLeh
Det var den sidste gang de deres venner fra Naku
Og den lange rejse hjem begyndte.
De tilbage! De tilbage!
Og med dem, gik fædrene
Kiggede ned på dem og dirigere deres vej,
så Yagahl kiggede på Evolet og D'Leh
For at lede deres folk.
Og da den første måne var født igen i dalen,
Bragte den med sig den første frugt til deres land.
Se hvor hurtigt det vokser.
Og så kom det til at passe med løfte om liv
var udført.
Oversat og tekstet af snøvsen
Rettet af Mj@ll@